La Porta Band Hva' så ?
 

Med mere end tyve år på bagen må samspillet nødvendigvis være utrolig tæt og repertoiret imponerende stort.

La Porta Band er og bliver først og fremmest et skiffle-band, hvilket repertoiret da også tydeligt bærer præg af. Med hovedvægten lagt på en blanding af Cajun-Ragtime-Country-blues agtige numre krydret med Jigs og Reels tilsat et stænk Hill-Billy. Altsammen udført i den helt specielle "La Porta Swing" stil.

 

Fra venstre er det Bent Skourup, Peder Laursen, Jens Ganer, J. P. Sonne og Carsten Kjær
   
Besætning:
Peder Laursen E-mail vaskebræt, skeer, masker m.m.
Jens Ganer   harmonika, violin
Carsten Kjær   guitar, banjo, mundharpe, kazoo, vokal
J. P. Sonne   bas, vokal
Bent Skourup   guitar, violin, kor
 
 

Som det med al tydelighed fremgår, er La Porta Band svære at sætte i bås - og skal da også først og fremmest opleves "live" med Peder Laursens inciterende brug af vaskebræt-skeer og imponerende anvendelse af gummimasker-tænder-briller, og hvad der ellers måtte være for hånden.

Læg hertil J.P. Sonnes savbladsimitationer og Jens Ganers legendariske harmonika i samspil med Bent Skourups guitar/violin - et samspil som til tider tangerer det virtuose.

 
   


Fra venstre er det Carsten Kjær og Bent Skourup
   
 

Carsten Kjærs talent som backing-musiker på guitar/banjo er åbenlys, ligesom hans tilføjelse af mundharpe og kazoo er med til at underbygge orkesterets specielle lydbillede, hvor ikke mindst det vokale samarbejde mellem Sonne-Skourup og Kjær er i særklasse.